Menu

Herlig Pinse for fem VB-årgange

image
09. juni 2025 kl. 17:37
75 glade Værløse-børn til Pinsebold ved Fjord Cup i Slangerup

Hele 5 årgange fra Værløse Boldklub deltog i Fjord Cup i Slangerup i Pinsen. Børn fra U6, U9, U10, U11 og U12 havde en fest med masser af fodbold lørdag og søndag. Der var store følelser i spil, fra tryklufthorn til flotte mål og lidt tårer, når resultatet ikke blev som håbet.

Værløse Boldklub fik således vist de  blå trøjer flot frem i 3-mands-, 5-mands- og 8-mands rækkerne, og sluttede af søndag på præmiepodiet med medaljer og flotte pokaler til klubbens samling hjemme.

Udover fodbolden var der max-hygge mellem kampene og et orgie af slik, sodavand, chips i forbindelse med overnatningerne på en lokal skole og en børnehave. Lørdag aften blev der heppet på storskærmsvisning af DK-Nordirland, og det hjalp jo !

Holdledere for de 5 årgange havde organiseret 3 flotte pavilloner til en fælles VB-camp, og gavmilde forældre sørgede for frugt, kage og juice til børn og de mange supportere – stor tak for indsatsen !

Pavillonerne var også nyttige da vejrguderne sluttede søndagens kampe af med et par timers tung regn. En herlig Pinse i Slangerup sluttede således af med glade og våde spillere på præmiepodiet, men også med mange oplevelser rigere sammen med gode holdkammerater.

Luk