Voksenparty er det årlige hit som 3. halvleg
3. halvleg er altid meget vigtig i den store old boys og veteranafdeling, og i 10 år har "Voksenparty" altid været det årlige hit som sæsonoptakt. Her festes igennem, og ved dette års Voksenparty havde alle samtidig lejlighed til at fejre "chefen for det hele", idet festen blev holdt i klubhuset lørdag 1. marts, og efter midnat ramte festen således præcist Jørn Max Jensens 48 års fødselsdag 2. marts. Tillykke til Jørn, der fortjent blev fejret med lagkage og 48 flag.
Traditionen blev startet i 1998, hvor Jørn Jensens tropper indviede Værløse Boldklubs nye klubhus med et brag af en fest, og 48 var samlet til dette års Voksenparty, hvor Jørn blev hyldet for sit kæmpe arbejde for hele afdelingen af alle de "gamle mænd" og deres unge koner.
Jørn har også allerede planlagt næste års Voksenparty, så alle skal allrede nu krydse af i 2009 kalenderen ved lørdag den 7. marts.
Dette års fest var holdt som en spansk aften, og det spanske tema gik igen i alt, lige fra borddækning, til den fortrinlige mad med Tapas som Flemming fra Køkkenet atter stod, spansk inspireret musik som Nicolai fra hot-Light Lyd og Lys også traditionen tro leverede, mens Sal-Sabine lærte alle lidt varmblodig latinamerikansk dans. Stor ros og tak til arrangørerne af årets Voksenparty, Tomas Steen, Palmelund, Christian og Bjarke.
Sal-Sabine var i gode hænder hele aftenen.
Print denne side
Anbefal denne artikel til en ven

